Forårstur med Fodslaw
Weekenden byder på to vandreture
BJERGBY: Fodslaw Hjørring inviterer på hele to vandreture i den kommende weekend.
Lørdag er der en aftenvandring med start fra Bjergby-Mygdal Skole klokken 16. Der kan vælges mellem at gå fem eller ti kilometer.
Søndag er det tid for den årlige og traditionsrige forårstur. Igen går turen ud fra Bjergby-Mygdal Skole, men denne gang er der flere forskellige ruter at vælge mellem. Der er både en rute på seks, 11, 19 og 25 kilometer. Alle ruterne er afmærkede.
Deltagerne til de to lange ruter starter klokken ni eller 10 fra skolen, mens man kan starte mellem klokken ni og 11 på de to korte ruter.
Den korte rute er velegnet til stavgang, hvis nogen skulle have lyst til det.
Fælles for alle ruterne er, at der bliver rig lejlighed til at nyde den bakkede natur omkring Bjergby. toto
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.