Forældre får stort ønske opfyldt: Ny daginstitution bygges på nuværende domicil

Glade for politisk demokratisk medhør ved valg af placering

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NØRAGER:Der er ved budget 2021-24 afsat 15 mio. til at bygge en ny institution i Nørager som erstatning for den nuværende nedslidte daginstitution Regnbuen placeret nabo til Sortebakkeskolen.

Hos forældrebestyrelsen i Rebild Syd har der i efterhånden fem år været et stort ønske om at den planlagte nye institution skal placeres på det nuværende store grønne areal i tilknytning til Regnbuen.

Derfor var det med stor undren at forældrebestyrelsen i september 2020 kunne læse i mødereferatet for børne- og familieudvalget, at forvaltningen nu i stedet i deres indstilling havde peget på en helt anden placering på den modsatte side af grusvejen ved Regnbuen og dermed i direkte tilknytning til Sortebakkeskolen og dermed helt udelade forældrebestyrelsens forslag.

To muligheder for udvalget

Derfor har det været med en vis spænding og uro, at formand Gitte Nygaard Sørensen på vegne af forældrebestyrelsen har afventet børne- og familieudvalgets aktuelle beslutning om den endelige fremtidige placering på deres sidste møde.

Formand for forældrebestyrelsen Gitte Nygaard Sørensen glæder sig over at børne- og familieudvalget har lyttet til forældrenes argumenter for en fremtidig placering af ny institution  Arkivfoto: Martél Andersen <i>Foto: Martél Andersen</i>

Formand for forældrebestyrelsen Gitte Nygaard Sørensen glæder sig over at børne- og familieudvalget har lyttet til forældrenes argumenter for en fremtidig placering af ny institution Arkivfoto: Martél Andersen Foto: Martél Andersen

Her havde forvaltningen indstillet to muligheder med angivne fordele og ulemper, nemlig på den nuværende matrikel eller på skolens matrikel, hvor udvalget valgte at den nye institution placeres på nuværende matrikel.

- Dette valg er vi selvfølgelig rigtig glade for, også fordi beslutningen beviser at det demokratiske system i kommunen virker ved at vi har fået indflydelse på beslutningsprocessen. Det håber jeg også vi får i den forestående brugerproces omkring udformningen og indretningen af den nye daginstitution, erklærer hun begejstret over udvalgets valg.

Daglig buskørsel til Ravnkilde

I byggeplanerne indgår, at der skal være plads til 60 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn i den nye udgave af Regnbuen.

Efter den nuværende plan skal en totalrådgiver kobles på byggeprojektet og at der om et år skal være licitation over byggeriet. Selve byggeperioden bliver fra april til december 2022 med forventet ibrugtagning i januar 2023.

Den nedslidte daginstitution Regnbuen er i sin tid etableret ved at sammenbygge tre tidligere lærerboliger fra 1962, samme år som Sortebakkeskolen blev indviet. Foto: Claus Søndberg

Den nedslidte daginstitution Regnbuen er i sin tid etableret ved at sammenbygge tre tidligere lærerboliger fra 1962, samme år som Sortebakkeskolen blev indviet. Foto: Claus Søndberg

Byggeriet på den nuværende matrikel skaber behov for en midlertidig genhusning af de nuværende vuggestue- og børnehavebørn samt de ansatte i Regnbuen, og det bliver i den nedlagte daginstitution Kløvermarken i Ravnkilde.

Under byggeriet af ny daginstitution i 2023 skal børnene genhuses i den lukkede børnehave i Ravnkilde. Arkivfoto: Torben Hansen

Under byggeriet af ny daginstitution i 2023 skal børnene genhuses i den lukkede børnehave i Ravnkilde. Arkivfoto: Torben Hansen

At det betyder daglig bustransport begge veje af mellem 15 og 20 minutters varighed bekymrer slet ikke Gitte Nygaard Sørensen.

- Det kan jeg godt acceptere, for lokalerne i Ravnkilde jo i forvejen indrettet som daginstitution til glæde for både børnene og ansatte. Det har jo også allerede vist sig, at daglig buskørsel med mindre børn i en periode ikke har været et problem under byggeproces i Støvring, hvor børnehavebørn er blevet genhuset midlertidig i den tidligere friskole i Sønderup, understreger hun.

Vej ikke i vejen for samarbejde

Som leder af Sortebakkeskolen synes Gitte Rubæk også at børne- og familieudvalget nu har valgt den bedste løsning.

Skulle den nye udgave af Regnbuen have været placeret på Sortebakkeskolens grund, skulle den ligge hvor den gamle lærerbolig ligger i dag og som konsekvens skulle nedrives. Foto. Claus Søndberg

Skulle den nye udgave af Regnbuen have været placeret på Sortebakkeskolens grund, skulle den ligge hvor den gamle lærerbolig ligger i dag og som konsekvens skulle nedrives. Foto. Claus Søndberg

- Jeg kunne nemlig godt have frygtet at en placering af Regnbuen på skolens matrikel der hvor den gamle lærerbolig ligger og efter planen skulle nedrives vil give trange forhold i forhold til de nuværende rammer. Det vil også betyde at indskolingseleverne får reduceret deres nuværende legeplads bagved. Jeg har selv haft børn i Regnbuen, der har en enestående stor grøn legeplads i forhold til mange andre børnehaver. Derfor er en genplacering af en ny institution efter min mening det helt rigtige valg, påpeger hun og tilføjer:

- Få meter ekstra grusvej mener jeg heller ikke kan være en hindring for et fremtidigt tæt og godt samarbejde mellem Sortebakkeskolen og Regnbuen omkring børnehavebørnenes overgang til indskolingen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.