Forældre: Hvorfor døde vores søn?
Ægtepar spekulerer over deres søns uventede død efter en operation på privathospital i Skørping

Karin og Knud Spangsø besøger jævnligt sønnens gravsted, som ligger blot fem minutters gang fra, hvor de bor. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg
NORDJYLLAND:Ægteparret Karin og Knud Spangsø i Randers har ét stort ubesvaret spørgsmål: Hvordan kunne det ske, at deres søn Lars døde efter en tilsyneladende vellykket operation på Privathospitalet Skørping.
Det er nu mere end et år siden, 45-årige Lars Spangsø vinkede farvel til sine forældre for at køre til Skørping, hvor han skulle opereres for smerter i nakken.
Tidligt om morgenen dagen efter operationen blev Knud Spangsø ringet op af en læge på Aalborg Sygehus, som fortalte at sønnen nu lå efter efter at have haft hjertestop i 20 minutter.
Lige siden har forældrene grublet over, hvordan det kunne gå så galt.
- Først når vi får det at vide, kan vi få måske få lidt ro i sindet, siger faren til NORDJYSKE Stiftstidende.
Efterforsket af politiet
Politiet efterforskede sagen, som i foråret 2012 blev sendt til embedslægeinstitutionen med henblik på en lægefaglig vurdering.
- Det har taget for lang tid, erkender embedslæge Henrik Bøggild undskyldende.
Han lover, at sagen meget snart vil blive returturneret til politiet. Sandsynligvis allerede i den kommende uge.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.