Forældre skal til digitalt kampvalg

Når der til foråret skal vælges nye skolebestyrelser, kan stemmerne afgives fra computeren derhjemme

Forældre slipper for svarkuverter og kø ved stemmeurnerne, når der til foråret skal vælges nye skolebestyrelser. Nu kan de nemlig stemme derhjemme. Sjældent med kampvalg Det er dog langt fra alle forældre, der faktisk skal stemme. På de fleste skoler er der nemlig slet ikke tale om et decideret valg, men derimod et såkaldt fredsvalg, hvor kun én liste er opstillet. Kun når der er flere lister, og dermed kampvalg, skal stemmerne afgives. Skoleomlægning skaber valg Fem skoler har forskudt valg og skal derfor stemme i år. Det drejer sig om Arden skole, Assens skole, Havbakkeskolen, Mariager skole, samt Astrup specialskole. På grund af skoleomlægningen skal der også afholdes valg på Valsgård skole, Søndre skole, Bymarkskolen og Rosendalskolen. Godt sted at starte - Tiden render fra os, hvis ikke vi følger med udviklingen. Derfor vil vi afprøve det elektroniske valg på dette noget begrænset område, siger Mogens Jespersen (V), der er formand for børne- og familieudvalget. Skolebestyrelsesvalgene skal afvikles inden den 10. maj og være endeligt afsluttet senest den 30. maj.