Brønderslev

Forbud ophævet for en dag

Naturens dag i Hedelund Rhododendronpark

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rasmus Frost fik hjælp af Peter Christensen.

Normalt er fiskeri forbudt i Hedelundssøerne i Brønderslev. Men søndag blev der dispenseret fra forbuddet i forbindelse med Naturens Dag, som Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening stod bag.

Omkring 30 lystfiskere var mødt op for at prøve lykken. Folk fra Brønderslev Lystfiskeriforening stod klar for at bistå de yngste lystfiskere.

- Der blev fanget mellem 40 og 50 fisk - hovedsageligt skaller, men også enkelte gedder, fortæller Peter Christensen fra Brønderslev Lystfiskeriforening.

Alle fiskene blev sat ud igen, for ikke at tynde for meget ud i bestanden.

Peter Christensen fortæller, at målet er at få fat i flere unge i lystfiskeriforeningen.

- Vi har en snes juniormedlemmer, og der kommer som regel 8-10 til vore arrangementer.

De, der ikke havde en fiskestang, kunne låne én. Alle juniorer, der melder sig ind i foreningen får i øvrigt en gratis fiskestang.

- Vi må sikre, at de kommer godt i gang, siger Peter Christensen.

Ellers var der mulighed for at bage pandekager over bål hos 4-H, og Danmarks Naturfredningsforening svarede på spørgsmål omkring forhold i naturen og meget mere.

Mogens Ingemannsen fra Danmarks Naturfredningsforening havde håbet på større besøg, men begrunder det med, at der var mange arrangementer denne dag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.