Forening får nyt navn på tirsdag
Slægtsforskning er røget ud
LØGSTØR: Tidligere hed det Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Løgstør & Omegn - men fra på tirsdag ryger ordet ”Slægts” ud af navnet, så foreningen kun hedder Lokalhistorisk Forening for Løgstør & Omegn.
Det er konsekvensen af en strid, der sidste år kulminerede med, at slægtsforskerne dannede sin egen forening.
På tirsdag holder foreningen generalforsamling på Pavillon Christiansminde i Løgstør, og her ligger der et forslag til et sæt vedtægtsændringer, hvor bestyrelsen foreslår, at navnet på foreningen ændres til Lokalhistorisk Forening for Løgstør & Omegn.
På generalforsamlingen er der valg af tre bestyrelsesmedlemmer - på valg er Arne Mathiasen, Henning Jensen og Tove Bligaard - alle er villige til genvalg.
Efter generalforsamlingen vil Finn Jensen fra arkivet viser billeder og fortælle om det gamle Løgstør.