Forfatter Flemming Quist Møller er død - 79 år

Forfatteren og tegneren bag blandt andet "Cykelmyggen Egon", Flemming Quist Møller, er mandag død.

Forfatter og tegner Flemming Quist Møller er død <i>David Leth Williams/Ritzau Scanpix</i>

Forfatter og tegner Flemming Quist Møller er død David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Forfatter og tegner Flemming Quist Møller, der blandt andet har skrevet "Cykelmyggen Egon", er mandag død.

Det oplyser hans søn Carl Quist-Møller til TV 2 Lorry.

Flemming Quist Møller blev 79 år.

- Han faldt om ved morgenbordet med en blodprop i hjertet i mandags - for en uge siden. Han faldt om i det hus i Taarbæk, hvor han er vokset op og også har boet de sidste år af sit liv. Han blev lagt i koma på Rigshospitalet. Her har vi siddet omkring ham i en uge, siger Carl Quist-Møller til TV 2 Lorry.

Omkring klokken 12 mandag åndede Flemming Quist Møller ud, efter lægerne ikke kunne gøre mere, fortæller sønnen videre til mediet.

Ud over "Cykelmyggen Egon" står Flemming Quist Møller også bag kendte børnefortællinger som "Bennys Badekar", "Snuden" og "Bennys Badekar".

Han har også arbejdet som musiker, skuespiller, instruktør og tilrettelægger.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden