Brønderslev

Forgæves protest mod vindmøller

Borgere der er imod vindmøller nær Asaa var mødt talstærkt op til byrådsmøde - men det hjalp ikke

Vindmøller kan skabe debat og modstand, og sådan var det også med mølleplanerne ved Asaa. Men byrådet sagde ja.Arkivfoto: Martin Damgård
Vindmøller kan skabe debat og modstand, og sådan var det også med mølleplanerne ved Asaa. Men byrådet sagde ja.Arkivfoto: Martin Damgård

BRØNDERSLEV: Til byrådsmødet onsdag aften var der var i omegnen af 60-70 tilhørere - så mange, at der ikke var siddeplads til alle, og nogle måtte stå i døren.

En stor del af de fremmødte var kommet på grund af interesse for en sag om vindmøller ved Skovengen nær Asaa, og de gik derfra med skuffede miner.

Et stort flertal på 19 mod seks byrådsmedlemmer sagde nemlig ja til, at der kan opføres vindmøller - det drejer sig om fem styk på 140 meters højde.

En række byrådsmedlemmer sagde i debatten, at de ville stemme imod møllerne.

Der var også nogle, der mente, at det kunne være godt med møller.

Planen har været i en offentlig høring i otte uger, og der er indkommet en lang række indsigelser fra borgere i området samt Danmarks Naturfredningsforening.

Der har også været holdt et borgermøde.

Indsigelserne går blandt andet på afstanden til byen, og der bliver også argumenteret også med, at mølleplanerne i Hjallerup blev afvist. Der er også argumenter, der går på støj og helbred samt møllernes påvirkning på naturen.

Nogle af de fremmødte havde laminerede skilte om halsen med et billede, der viste, at møllerne er 5,5 gange så høje som Asaa kirketårn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden