Thisted

Forløsende sejr til TFC

I forårets fjerde kamp lykkedes det for TFC at få fuldt udbytte

Til venstre ses matchvinder Tommy Markussen, der afgjorde kampen mod FC Sydvest i kampens overtid. Foto: Diana Holm
Til venstre ses matchvinder Tommy Markussen, der afgjorde kampen mod FC Sydvest i kampens overtid. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

THISTED: Det lignende længe tre på stribe for Thisted FC’s 2. divisionsherrer i vestkredsen. 2-2 var stillingen helt ind i overtiden i kampen på Sparekassen Thy Arena mod FC Sydvest.

Havde det ikke været for hjemmeholdets Tommy Markussens flotte scoring sat i kassen efter et tørt spark fra kanten af feltet, så havde det derfor været den tredje hjemmekamp i træk for TFC, der var endt med cifrene 2-2.

- Det var en stor forløsning, må man sige, fortæller søndagens matchvinder kort efter forårets første sejr.

Glæden ved sejren var da også til at få øje på i jubelscenerne, hvor den klassiske bunke af spillere blev dannet,

- Jeg var bange for, jeg ikke kunne få vejret, siger Tommy Markussen grinende.

Dårlig kamp

Meget grund til smil var der dog ikke for hjemmeholdet, hvis man ser på de spillemæssige præstationer, for det holdt hårdt for TFC mod rækkens bundhold fra FC Sydvest.

- Det var nok den ringeste kamp i mands minde, fortæller Tommy Markussen om kampen, og uddyber, at det derfor var ganske paradoksalt, at sejren kom i hus i netop søndagens kamp.

- I de tidligere kampe har vi jo været der, men ikke formået at vinde. I dag synes jeg ikke helt, vi er, hvor vi skal være, men vi fik en sejr, siger trods alt glade Markussen.

Gå til relaterede emner

Forsiden