Formand: Nu skal vi videre
Beslutningen er taget - på med arbejdstøjet
ØSTERVRÅ/THORSHØJ: Hos børne- og ungdomsudvalgets formand, Christina Lykke Eriksen (SF), er meldingen klar.
- Beslutningen er truffet og nu skal vi videre, siger hun.
- Det har været en meget demokratisk beslutning med mange høringer og to beslutningsprocesser. Og vi er gået langt for at imødekomme dem.
1. april sendte Christina Lykke Eriksen et brev til institutionerne, hvori hun skrev, at det var muligt at placere SFO1 i Bødkergården eller et andet sted i Østervrå, mens Torslev Skole stadig leder SFO’en. Tilbuddet afviste bestyrelsen i Bødkergården, da man ikke mener, at kvaliteten bevares.
- Det kommer bag på os. Vi synes, at det var et godt tilbud, og jeg tænker ikke, at kvaliteten bliver anderledes, siger hun.
Og meldingen om underskriftindsamling og fremmøde af vrede forældre, lader ikke til at kunne ændre på beslutningen.
- Vi har givet dem lov til selv at finde lokalløsning i området, som overholder den nye skolereforms kriterier, så det forventer jeg bliver sat i gang. Nu skal vi se at komme i arbejdstøjet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.