Formand og co. går af efter 25 år

Rold Skovs Venner skifter formand ved sin julefrokost søndag 9. december

Per Andersen (tv) og Helge Qvistorff har været fast makkerpar gennem 25 års traveture med Rold Skovs Venner. Arkivfoto: Lars Pauli

Per Andersen (tv) og Helge Qvistorff har været fast makkerpar gennem 25 års traveture med Rold Skovs Venner. Arkivfoto: Lars Pauli

REBILD:Søndag 9. december er der travetur med Rold Skovs Venner, og bagefter holdes den traditionsrige julefrokost.

Ved den lejlighed sker der dog denne gang noget højst usædvanligt: Foreningens formand gennem 25 år, Per Andersen, takker af, og han efterfølges af Bente Bruun.

Samtidig siger også kasserer, sekretær og generalsekretær farvel.

- Det tyder jo på en paladsrevolution, men det er ikke tilfældet. De pågældende har allerede for år siden tilkendegivet, at de ville stoppe, når vi nåede til 25-årsjubilæet, som vi havde i september. De har da også alle været med helt siden starten og har gjort et meget fortjenstfuldt arbejde, siger Helge Qvistorff, som gennem alle årene har været fast turleder på skovtraveturene.

Dem er der otte af om året, og der er altid et sted mellem 60 og 110 deltagere.

- Vi, der har været med på stort set alle 200 ture, har gået en afstand, der svarer til fra Rold og til Napoli, siger Helge Qvistorff.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.