Formandsskifte i borgerforening
Efter ni år som formand for Haverslev Borgerforening er Rita Berthelsen nu blevet afløst af Lene Roursgaard efter den netop overståede generalforsamling.
Men inden det skete, kunne hun i sin sidste formandsberetning fortælle de fremmødte i medborgerhuset om afviklingen af foreningens faste arrangementer i det forløbne år. Styrkelse af bosætning Borgerforeningen blev i 2011 primus motor for Opland-Haverslev projektet i samarbejde med konsulentfirmaet LIFA A/S. Resultatet af arbejdet skal efter planen munde ud i en projektbeskrivelse omkring styrkelse af bosætningen i området. Status er pt. ifølge Rita Berthelsen, at der efter en række borgermøder er sat fokus på nogle ting, som bør prioriteres i lokalområdet. Dels fordi det kan være medvirkende til at øge interessen for de enkelte steder, men også sætte mere spot på egnen og synliggøre de muligheder, denne del af Himmerland kan byde på. Det sidste borgermøde afholdes i Årestrup forsamlingshus tirsdag d. 24. april. Derefter vil LIFA udarbejde en rapport, som så skal danne grundlag for det videre arbejde i gruppen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.