Formel 1 på nordjydes visitkort
Marco Sørensen bliver officiel Lotus Formel 1 Juniorkører
AALBORG: Marco Sørensen, som i sidste uge blev kåret til Dansk Bilsportskører 2012 ved Dansk Motorsports Award, rykker nu tættere på Formel 1.
Den nordjyske racerkører kan fremover skrive Lotus Formel 1 Juniorkører på sit visitkort. Udnævnelsen betyder, at han kommer til at opholde sig meget hos Lotus’s Formel 1 hovedkvarter i England. Her vil han modtage den ypperste træning fra eksperter, som vil forberede ham på en eventuel kommende debut i Formel 1.
- Det er knap nok gået op for mig, at jeg nu er nået så langt. At Lotus Formel 1 team har taget mig ind som Juniorkører betyder, at de regner med mig som fremtidens mand, siger Marco Sørensen.
- Jeg har fået at vide, at det nu udelukkende afhænger af mig selv og mine resultater. Planen er dog, at jeg skal tage et år mere i World Series 3.5 hos Lotus F1 Junior teamet, og så må vi se, hvad at der sker i løbet af året.
Sæsondebut på Monza
Marco Sørensen har tidligere været en del af et Formel 1 Junior program, da han i 2009 blev udnævnt til Renault Formel 1 Junior. Men da Renault som bekendt trak sig ud af F1 i 2009, måtte han se sig om efter en anden arbejdsgiver.
Nogle hårde år fulgte i kølvandet, men det hårde slid har siden givet pote.
Hans karriere kører nu igen på fuld skrue, og foråret kommer til at gå med hård fysisk træning og test af bilen på forskellige baner i Europa.
Det første løb i World Series 3.5, sammen med Lotus F1 Junior teamet køres i begyndelsen af april på Formel 1 banen Monza i Italien.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.