Formodet flugtbilist anholdt
Ung mand fra Strandby sad fastklemt efter uheld i Himmerland - opdateret kl. 18.15
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:09
HADSUND: En 24-årig flugtbilist har været inde til afhøring hos Nordjyllands Politi efter en ulykke sent søndag aften på landevejen syd for Hadsund.
Her blev en 22-årig mand klemt fast i sin bil, oplyser Nordjyllands Politi.
Uheldet skete klokken cirka 22.30, hvor den 22-årige mand fra Strandby ved Frederikshavn af ukendte årsager stødte frontalt sammen med et modkørende køretøj. I den anden bil sad to personer, som stak af til fods efter sammenstødet uden at hjælpe den tilskadekomne. Bilen havde stjålne nummerplader monteret på.
- Den 22-årige mand har muligvis fået kraniebrud ved uheldet. Desuden har han brækket en arm og et ben, og han har fået snitsår i ansigtet, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.
Yderligere en flugtbilist
Den unge mand fra Strandby var alene i bilen, da uheldet skete, mens den 24-årige flugtbilist efter hvad politiets efterforskning tyder på havde en person mere med sig i bilen.
- Ham leder vi stadig efter, konstaterer vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Meget tyder på, at de to personer i den anden bil - efter at være flygtet fra ulykkesstedet - opsøgte en ejendom i nabolaget og stjal en Suzuki Gran Vitara-firehjulstrækker, som de fortsatte deres flugt i.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.