Fornem hæder til Løkkens Vejkro
Den Danske Spiseguide hædrer den nordjyske kro i kategorien Årets Vin- og Avec-kort - se de øvrige nordjyske resultater her
Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:35
PRÆSTØ: Den Danske Spiseguide holdt søndag galla-aften på Hotel Frederiksminde i Præstø. Spiseguiden uddeler hvert år priser i kategorier som Årets Restaurant (Geranium 2013), Årets Bistro (Restaurant Mest 2013), Årets Tjener/Restaurantchef (Geranium 2013) og Årets Vin- og Avec-kort (Clou 2013, Søllerød Kro 2011-12).
Og det var i sidstnævnte kategori, Løkkens Vejkro blev hædret.
I motivationen fra Den Danske Spiseguides Bent Christensen lød det: ”Man tror det næppe, men det er ganske vist. Det af udseende meget beskedne og undseelige spisested rummer så meget træ i kælderen, ikke alene i produkterne, men også i disses emballager, at man må falde i staver. Der er vine overalt - i kvaliteter, man skal lede længe efter. De har imidlertid ét fællestræk: kvalitet, kvalitet, kvalitet. Tillykke.”
På gallaaftenen gik Restaurant Fusion i Aalborg fra nul til to stjerner, SanGiovanni La Cantina beholdt deres to, og Mortens Kro beholdt sine tre.
Bedst bedømt i Nordjylland er Ruths Hotel/Malling & Schmidt med en bedømmelse i kategorien Sol.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.