Forrygende eftermiddag
BBC gjorde rent bord
Opdateret kl. 13:59
BRØNDERSLEV: Brønderslev Badminton Clubs seniorhold gjorde ”rent bord” i Hedegårdshallen lørdag eftermiddag, da 3. division vandt 10-3 over Kolding, og Jyllandsserien vandt 11-2 over Gug.
BBC’s 3. divisionshold var særdeles veloplagt, da holdet tog imod Kolding i oprykningsspillet til 2. division, og det var derfor også nogle lidt chokerede ledere fra Kolding, som måtte indkassere en ”øretæve” på 10 – 3. Indsatsen står i dyb kontrast til sidste opgør mod Skovbakken, hvor BBC også mødte et bedre hold, men hvor alt gik imod BBC.
BBC kom også flot fra start, da 1. mixeddouble, Heidi R. Kjøbsted-Thomas Røjkjær og 1. og 2. damesingle, Mette van Dalm og Astrid Ulla Jensen vandt og dermed bragte BBC på 3-1 efter første runde.
- Herresinglerne viste noget af det spil, som vi er vant til at se fra denne side, og gjorde rent bord, fortæller holdleder Poul Lønbro.
I tredje runde vandt 1. damedouble, Mette van Dalm – Heidi R. Kjøbsted overbevisende i to sæt, mens 2. damedouble tabte.
Igen viste 1. herredouble, Quinten van Dalm-Martin Kjøbsted og 2. herredouble, Thomas Røjkjær-Morten Hedelund klassespil og gav kun henholdsvis 19 og 17 points i alt til modparten. Desværre tabte 3. herredouble i tre tætte sæt.
Fidusen, som flere bejlede til gik velfortjent til Heidi R. Kjøbsted.
Næste og sidste opgør i oprykningsspillet til 2. division er lørdag 22. marts, hvor BBC skal til Højbjerg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.