I ugen, der gik, så vi så et vildt eksempel på, at man sagtens kan være statsmand og politiker - uden at pakke tingene ind. For nu at sige det mildt.

Det drejer sig om det brev - du har måske set det eller læst om det - der forleden dumpede ned på bordet hos den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Afsenderen var USA’s præsident, Donald Trump, og brevet var en reaktion på Tyrkiets planer om en militær­offensiv i Syrien: ”Historien vil se positivt på dig, hvis du ordner dette på den rigtige og humane måde. Lad være med at være en bisse. Lad være med at være et fjols”, lød det i det usædvanlige brev, der blev sendt på dagen, hvor Tyrkiet påbegyndte en militæroffensiv i det nordøstlige Syrien.

Vi er altid klar og gode til at himle op over og kritisere Donald Trump - men her fortjener den kontroversielle præsident en tommel op.

Jo, brevet er fuldstændig blottet for diplomatiske toner, men jeg mener nu nok, at verdenshistorien kan levere op til flere eksempler på floromvundne breve pakket med diplomatiske vendinger, som ikke har kunnet bremse alvorlige konflikter og krige alligevel.

Derfor. For en sjælden gangs skyld bør vi lette vi på hatten for Donald Trump.

Og alle andre, der taler, så vi kan forstå det.

Uden sammenligning i øvrigt er Mogens Bandholm fra Skagen sådan en mand.

Jeg er - som jeg skrev i sidste weekend - ikke enig med manden, men man må give ham, at han er tydelig i sit budskab, og det var han igen i ugen, der gik.

Også her i NORDJYSKEs medier, hvor han, der er kendt som formand for beboerforeningen, var på banen med sit budskab: ”Roséløb med stangstive kvinder og mænd - det er ikke bæredygtig turisme”.

Ellers var en af ugens helt store snakke-historier den om det stigende antal forældre, der vil have deres børns skolefoto redigeret - eller retoucheret, som det hedder; der skal både fjernes deller og gule tænder.

En vanvittig historie, der har skabt en sand modbølge af danskere, der har været i gemmerne og på de sociale medier offentliggør deres egne uredigerede skolefotos fra 70’erne og 80’erne. Det var dengang - inden verden gik af lave.

Lad mig slutte denne lille uge­revy i Hjørring, hvor de lokale fodboldkvinder fra Fortuna fik klø af verdens bedste klubhold på kvindesiden fra Lyon.

Jeg var på stadion - og måtte inden kampen erkende, at der var tale om min debut: Indtil i onsdags havde jeg aldrig overværet en kvindefodboldkamp live.

Det er jo en kæmpe fejl, og Fortuna-pigerne kæmpede bravt og gjorde en god figur.

Men det mest imponerende var nu at mærke den store opbakning fra det lokale erhvervsliv, som fodboldklubben har på de kanter. Her kan sporten altså noget. Og ikke kun for Hjørring og omegn:

Den giver os noget at være sammen om, og så brander og markedsfører den vores område - også ud over kommunegrænserne.

Et af de fornemmeste eksempler herhjemme på sportshold, der sætter sin by på landkortet, er Skjern Håndbold, der med tiden er blevet et større navne end selve byen Skjern, som ved Gud ikke hører til blandt de mest spændende byer i Danmark.

Her i Nordjylland har vi også stærke sportslige brands, der gør det samme for området, som Skjern gør for Vestjylland: Aalborg Håndbold, AaB Fodbold, Hobro, Vendsyssel, ishockey i Frederikshavn og Aalborg - og altså kvindefodbold i Hjørring!

Så er det sagt. Forhåbentlig så du forstod det.

God søndag