Journalistik

Nyt mærke garanterer, at NORDJYSKE Medier tager ansvar for sit indhold

NORDJYSKE Medier er sammen med andre medier i Danmark gået sammen om en mærkningsordning, "Vi tager ansvar for indholdet", i kampen mod fake news og net-trolde.


Opdateret kl. 15:07

Lars Jespersen er ansvarshavende chefredaktør hos NORDJYSKE Medier

"Vi tager ansvar for indholdet" står der i et nyt mærke, som fra i dag er at finde i den nederste menu på nordjyske.dk, hvor der også er link til vejledning i, hvordan man klager (Se nordjyske.dk/hjaelp og derunder "Klager over redaktionelt indhold").

Det kunne også lige passe andet. Selvfølgelig skal vi tage ansvar for det indhold, vi bringer. Det betyder både, at det, vi bringer, skal være korrekt, og at det skal være retvisende i forhold til en sag eller et emne, og at vi tager etiske hensyn til f.eks. ofre, og til at de forskelle, der er på mennesker i forhold til køn, etnicitet, religion mv., kun omtales, hvis det er relevant.

Det er desværre ikke en selvfølge for alt indhold, man kan støde på i medier og andre former for kommunikationskanaler. Der er "fake news" og "nettrolde", som vil manipulere, og i det hele taget bare enorme mængder af indhold, der er fejlagtigt eller sløset behandlet, og i nogle tilfælde af ond vilje.

Derfor er medier i Danmark gået sammen om et fælles mærke: "Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet". Det betyder ikke, vi tror, vi er ufejlbarlige. Det er vi ikke. Men hvis vi begår en fejl, så retter vi den. Hvis man ikke er enige med os, så har vi ved at være tilmeldt Pressenævnet sikret, at der er en uafhængig instans, som kan forholde sig til, om vi har brudt de presseetiske regler eller ej. Deres afgørelser retter vi os efter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden