Forsker angriber mødekultur: Drop møderne og lav noget

- Møder er måske den største tidsrøver, vi har på de norske arbejdspladser, og skal vi øge effektiviteten og produktiviteten, må vi reducere antallet af møder.

Sådan starter Mats Persson sin kronik.

Men har Mats Persson en pointe i, at vi spilder tiden på møder, og at vi derfor bør gå til færre?

Deres læge er til møde

I 1994 gik en vred amerikansk læge til tasterne. Han var træt af at bide patienter af med frasen om, at ’deres læge altså lige var til møde’.

Den anden juni samme år publicerede manden - han var den amerikanske professor i medicin Abraham Bergman - artiklen ‘Meeting Mania’ i the New England Journal of Medicine.

Det var en videnskabelig artikel, ja, men også et kraftigt opgør med en administrativ sygdom, som han døbte ’mødemanien’.

Artiklen blev ti år efter i 2004 fulgt op af David S. Goldbloom, der var professor i psykiatri ved Toronto University.

Både i studiet fra 1994 og 2004 konkluderede man det samme: Møderne var steget den amerikanske sundhedssektor til hovedet.

Er mødemanien over os?

Følelsen af, at møder bliver en større del af vores arbejdsliv, vækker sikkert genkendelse blandt mange.

Men det er svært at finde forskning eller tal, der bakker op om denne følelse.

På den korte bane peger en håndfuld danske og udenlandske undersøgelser fra de seneste år på, at møder fylder mere i kalenderen - især blandt ledende medarbejdere. Man kan dog ikke drage generelle konklusioner på baggrund af de relativt få tal.

På den lange bane - og det er den, Mats Persson spiller på - er der endnu færre tal, der kan give et retvisende billede af, om vi går til flere eller færre møder.