Forsker uddyber: Egholm skal ikke lukkes
Der kan spares penge, hvis de små danske øer lukkes, men Egholm er ikke en del af regnestykket
AALBORG: I Kristeligt Dagblad kunne man fredag læse, at forskere ønsker at lukke flere danske småøer, blandt andet Egholm. Argumentet skulle være, at driften for flere tyndtbefolkede øer er for dyr, og ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan det derfor bedst betale sig at lukke øerne af for helårsbeboelse.
Jørgen Møller, der forsker i lokalplanlægning, udvikling- og afvikling af landsbyer ved Aalborg Universitet, fortæller dog til DR Nordjylland, at Egholm ikke skal lukkes.
- Selvfølgelig ved jeg godt, at Egholm er en ø. Men jeg betragter nu mere øen som et udflugtsmål for aalborgenserne. Dermed udfylder den en funktion som herlighedsværdi for aalborgenserne og dem, der bor langs fjorden. Så nej, det er ikke Egholm, der skal lukkes, siger han.
En samfundsopgave
Der kom i løbet af fredag flere reaktioner på forskernes udtalelser. Landdistrikternes Fællesråd tog således hurtigt afstand fra tænkningen, der lå bag forskernes ønsker om at lukke de små øer.
- Vi kan ikke begynde at lukke vores øer ned for beboelse, fordi de er for dyre i drift. Vi vil i stedet opfodre til, at man begynder at kigge på nogle planmæssige forhold, som kan give øerne bedre vækstbetingelser for bosætning og erhvervsudvikling. Det handler bl.a. om at digital infrastruktur og om at lempe på den restriktive planlov. Det er en samfundsopgave at få skabt liv på vores øer. Det skulle hellere være fokus for debatten, siger Karsten Gram, der næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.