Forsøgte sig med hjemmelavet pengeseddel
19-årig gik selv til bekendelse
HILLERSLEV: Det lykkedes ikke for en 19-årig mand fra Thisted at betale for varer i DagliBrugsen i Hillerslev lørdag eftermiddag.
Især ikke fordi personalet hurtigt kunne se, at den 500 kroners seddel, som blev rakt frem, var hjemmelavet.
Den 19-årige skyndte sig væk i en bil, men da det var hans egen, var det en smal sag for politiet at spore sig ind på den 19-årige.
Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi var den unge mand hurtigt klar over, at jorden brændte under ham, så søndag formiddag henvendte han sig selv hos ordensmagten og gik til bekendelse.
Både for at ville bruge pengesedlen, men også, at han selv havde fremstillet den.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.