Floorball

Forstærkning til Blackhawks

Rasmus Adamsen vender retur til Frederikshavn efter fire sæsoner i Team Aarhus Floorball

Rasmus Adamsen spiller i næste sæson for Frederikshavn Blackhawks.Privatfoto
Rasmus Adamsen spiller i næste sæson for Frederikshavn Blackhawks.Privatfoto

FREDERIKSHAVN: Efter fire sæsoner i Team Aarhus Floorball vender Rasmus Adamsen hjem for at spille floorball i Frederikshavn Blackhawks.

- Jeg har valgt at skifte til Blackhawks, fordi jeg ønsker at være en del af det nye floorballprojekt i byen og forhåbentlig gøre mit til at hjælpe klubben til succes, siger Rasmus Adamsen.

Han tror på, at klubben kan nå langt med det spillermateriale, holdet kan mønstre, og samtidig glæder han sig over igen at få mulighed for at spille sammen med en masse gamle kammerater.

Blackhawks-formand, Bjørn Fuglsang, håber fortsat også på, at klubben får Årets Spiller i dansk floorball i sidste sæson, Niklas Juul, med i truppen.

- Han forhandler fortsat med en svensk klub, men i øjeblikket er han gået i gang med sommertræningen som cheftræner for vores U17-hold, fortæller Fuglsang.

Tidligere profil som træner

Derudover kan Blackhawks glæde sig over, at den tidligere profil i båder Bulldogs og FC Outlaws, Lars Jespersen, er startet op med truppen i træningslokalerne ved Arena Nord.

- Alle spillere i ligatruppen har fået lavet et program og skal styrketræne fra nu af, hvor Lars vil hjælpe, støtte og vejlede holdet, siger Fuglsang.

Endelig har Blackhawks lavet en aftale med Kim Marcussen, der skal være fysisk træner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden