Forsvarer: Børn fandt selv på sex
Forsvarer i misbrugssag fra Rebild krævede sin klient pure frifundet - og hvis han dømmes så højst syv års fængsel.

Anette Abildgaard kaldte det urealistisk, at et barn skulle sige fra overfor faren. Foto: Thomas Vinther
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Forsvareren i sexmisbrugssagen fra Rebild, Leif Staal, procederede tirsdag formiddag for en pure frifindelse af sin klient, den 56-årige familiefar, der er tiltalt for en række seksuelle overgreb på sine syv børn og to veninder til farens ældste datter. Forsvareren mente blandt andet ikke, at der var grundlag for at dømme faderen for at have tvunget to af familiens drenge til at have sex med den ældste søster. Leif Staal henviste til, at drengene og den ældste datter havde været seksuelt sammen på et tidspunkt, hvor faren ikke var til stede og derfor ikke kunne have tvunget dem. Frivillig sex med brødre Han anførte derfor, at børnene selv måtte have fundet på at have sex sammen, og at den ældste datter havde indladt sig frivilligt med brødrene. Forsvareren fandt det påfaldende, at børnene ændrede forklaring, at beviserne var usikre og kun baseret på børnenes forklaringer, at de var modstridende, og at der derfor ikke var ført bevis for overgrebene. Leif Staal anførte også, at datteren, der var fem, da overgrebene begyndte og i dag er 15 år, havde haft mange muligheder for at sige fra - enten ved at fortælle sine lærere, moren eller politiet, hvad der foregik. Hertil svarede anklager Anette Abildgaard i sin replik, at truslen om vold havde lagt som en tung skygge over familien, at alle var bange for faren, og at det var urealistisk, at en fem til 15-årig pige skulle sige fra overfor faren eller fortælle andre om misbruget i familien. Maksimum syv års fængsel Hun mente også, at det ville have været mere underligt, hvis børnene havde afleveret enslydende forklaringer efter det årelange misbrug, Forsvarer Leif Staal krævede altså fuldstændig frifindelse, men plæderede for, at såfremt hans klient skulle blive dømt, at det så måtte være en straf på maksimum syv år. Her sammenlignede Leif Staal Rebildsagen med misbrugssagen fra Brønderslev, hvor faren blev idømt 12 års fængsel. Den sag kaldte Leif Staal for meget grovere.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.