Fodbold

Forsvarer på plads - flere på vej

Mikkel Taiki Pedersen har underskrevet en etårig aftale med Thisted FC

24-årige Mikkel Taiki Pedersen er kontraktspiller i Thisted FC i den næste sæson. Arkivfoto: Torben Hansen
24-årige Mikkel Taiki Pedersen er kontraktspiller i Thisted FC i den næste sæson. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

THISTED: 2. divisionsklubben Thisted FC har i denne uge haft meget travlt med at få lavet aftaler med nye, tidligere og nuværende spillere.

Mange af aftalerne er ikke i hus endnu, men klubben offentliggør i en pressemeddelelse, at den er nået til enighed med midterforsvareren Mikkel Taiki Pedersen om en etårig kontrakt. Aftalen er faldet på plads en halv måneds tid efter, at hans seneste kontrakt med klubben udløb.

- Med forlængelsen af Mikkel er midterforsvaret til næste sæsons spillertrup faldet på plads, siger Christian Flindt Bjerg, der i går havde sit første træningspas som træner for 2. divisionsholdet.

Arbejder på nye spillere

Her var der også andre spillere til træning, som ikke var en del af holdet i den forgangne sæson.

- Vi arbejder lige nu på at få nogle aftaler på plads med spillere udefra, og vi håber, det falder på plads i denne uge, siger Christian Flindt Bjerg.

En spiller, der kommer ude fra og trænede med i går, er den tidligere Thisted FC-spiller Mikkel Agger, der tidligere på sommeren ophævede sin kontrakt med Esbjerg fB et år før tid. Han har i sin tid hos esbjergenserne været udlejet til både FC Hjørring og AC Horsens.

Også Kristoffer Strangholt, der er flyttet hjem til Thisted, var til onsdagens træning. Han har siden skiftet til Næsby i foråret sidste år været en tur i Middelfart også. Her scorede han otte mål.

To til prøvetræning

Derudover var den tidligere AaB-reservemålmand Simon Sloth til prøvetræning. Han overtog buret i stedet for Simon Gasberg, som ventes at skifte til en Aalborg-klub på grund af sine studier. Her scorede han otte mål

Også forsvarsspilleren Jeppe Svenningsen, der har været på kontrakt i AC Horsens, prøvetrænede.

Det gør han igen i dag, og det forventes, at han også får spilletid i træningskampen mod AaB’s Danmarksseriehold på lørdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden