Fortiden på vej mod ny fremtid
Efter en række trælse år er der for alvor blevet plads til optimisme og klare fremtidsplaner på stenaldercenteret i Ertebølle
ERTEBØLLE: Med Vesthimmerlands museums overtagelse af stenaldercenteret i Ertebølle kort inden sidste sommer og et betydeligt større driftstilskud fra kommunen end før, har man allerede lokket flere gæster til sig end de sidste somre.
Nye planer er allerede udstukket, og de første spåner hugget af museumsområdet, der var blevet lige lovligt råt i materialet.
- Det var lidt trist at se, hvor meget der var forfaldet. Så vi har fået ryddet op i en del. Snart skal vi have tyndet ud i træerne, så man får bedre udsyn og opdelingen mellem ældre og yngre stenalder bliver mere klar, fortæller centrets nye daglige leder, arkæologen Louise Villadsen.
Lokal stolthed
Hun var egentlig beskæftiget med vikingetiden og mest i Aarhus-området. Men udsigten til at kunne beskæftige sig med stenalderen, som egentlig er hendes hovedinteresse, fik hende med glæde til at sætte kursen mod nordvest.
Der er noget særligt ved de mennesker, der var stort set ligesom os. Men som måtte leve under helt andre forudsætninger.
- Ertebølle er jo det eneste sted i Danmark, der er specialiseret i stenalderen. Og stedet har jo haft meget stor betydning for forskningen i stenalderen, så jeg er meget glad for at kunne være her, smiler hun.
Glæden er ikke blevet mindre ved at opleve, at både museets flittige støtteforening og lokalsamfundet som sådan har taget godt imod hende.
- Der er en stolthed over centeret her, Og alle har været til utrolig stor hjælp, forklarer hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.