Fortsat Museums- aktiviteter i Try?

Try Museum måske på frivillige hænder

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

TRY:Nu går Museumsforeningen aktivt i gang med at sikre museumsaktiviteterne i Try. Der har været kontakt til en række interesserede foreninger og enkeltpersoner.

Man er foreløbig nået dertil, at Museerne i Brønderslev Kommune vil overlade bygninger og samlinger til en forening, hvis formål skal være at drive en egnssamling for Østvendsyssel eller evt. stifte en ny forening med samme formål.

Derfor har foreningen indbudt til nærmere orientering om planerne ved et offentligt møde mandag 29. maj 2017 kl. 19 på Try Efterskole. Museumsforeningen for Try Museum har hidtil haft som formål at yde støtte til Museerne i Brønderslev Kommune til drift af museerne i Try og Dorf.

Formanden for Museumsforeningen, Mogens Gregersen, begrunder dette tiltag således: - Bestyrelsen for Museerne i Brønderslev Kommune har efter stærkt pres fra Kultur- og Slotsstyrelsen og Brønderslev Kommune besluttet at afvikle Try Museum. Vi besluttede derfor at undersøge mulighederne for at undgå nedrivning af bygninger og destruktion af samlingerne samt fastholde Try som aktivitets- og samlingspunkt for historisk interesserede i Østvendsyssel.

Der lægges op til at samarbejde med andre foreninger om drift og aktiviteter i området. Overtagelsen tænkes gennemført i løbet af 2017, således den kan være helt klar ved indgangen til 2018. Vi og andre ligesindede håber på bred opbakning og godt fremmøde til at kunne drive museet i Try videre under en eller anden form.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.