Fortuna gjorde deres arbejde i Vejle
Bundholdet blev besejret på to scoringer af Signe Bruun
VEJLE: Det var lørdag endnu en dag på kontoret for Fortuna Hjørrings fodbolddamer. Slutspillets agterlanterne fra Vejle stod godt imod, men vendelboernes klasse bragte dem alligevel tre nye sikre point via en 3-0-sejr.
- Vejle stod dybt, men de forsvarede sig også ganske flot. Samtidig synes jeg, vi manglede lidt rytme i spillet. Det blev bedre efter pausen, hvor Vejle-spillerne også blev trætte, siger cheftræner Brian Sørensen.
Med en skadet Camilla Kur ude af spillet var Signe Bruun med fra start i angrebet, og hun lavede vendelboernes to første mål.
- Hun er virkelig skarp i feltet, men efter næsten to års skadespause er hun stadig et stykke fra tidligere tiders niveau. Det er dog skønt at se, det går fremad, siger træneren.
Sejren over Vejle ændrer dog ikke på, at Fortuna stadig halter to point efter guldrivalerne fra Brøndby, der lørdag vandt 1-0 ude over BSF.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.