Fortuna godt på vej mod finale
Vandt med 3-1 i den første pokalsemifinale
KOLDING: Fortuna Hjørring får set noget til ligakonkurrenterne fra Kolding Q i disse dage. I weekenden mødes de i den anden kamp i slutspillet, men allerede onsdag aften mødtes de to hold i den første af to kampe i semifinalerne i pokalturneringen.
Her fik Fortuna Hjørring et glimrende udgangspunkt, da man sejrede med 3-1 på udebane på to mål af Signe Bruun og en enkelt scoring af den nye amerikanske spiller Sydney Payne.
Fortuna Hjørring kom ellers bagud tidligt i kampen, men brandvarme Signe Bruun scorede kort efter til 1-1, og derfra var der ingen tvivl om, hvem der skulle vinde den kamp.
- Vi har vel bolden i 80 procent af tiden og kombinerer bare rigtig flot. Jeg synes virkelig, at spillet ser rigtig godt ud, siger cheftræner Brian Sørensen, der i weekenden også kunne se sit hold rykke op på 1.-pladsen i slutspillet.
Der er returkamp i Hjørring 29. april.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.