Fortuna godt rustet i Italien

Cheftræner Brian Sørensen optimist før Champions League-kamp

Foto: Bent Bach <i>Bent Bach</i>

Foto: Bent Bach Bent Bach

UDINE:Fortuna Hjørring træder onsdag aften ind i kvindernes Champions League i fodbold, når de på udebane møder italienske UPC Tavagnacco i den første af to 1/16-finaler.

Vendelboerne ankom allerede mandag til Udine, og cheftræner Brian Sørensen føler, at holdet er godt forberedt.

- Jeg har set Tavagnacco i kamp og har en del video på dem. Det er et godt og rutineret hold med en stærk midterakse, der består af landsholdsspillere. Til gengæld er de ikke så strukturerede, og det skal vi udnytte, siger han til Fortunas hjemmeside.

- Jeg tror, vi er en lille smule bedre end dem, og vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at vinde den første kamp. I hvert fald går vi efter et udebane-mål, som er så vigtigt i Champions League, uddyber Brian Sørensen, der er tilfreds med, at Fortuna har en ekstra dag i Italien:

- Det er vigtigt for os, at vi får en rolig start og når at finde os selv til rette inden kampen. Nu håber vi bare på, at alle bliver meldt helt klar, slutter han.

Janni Arnth Jensen og Nadia Nadim døjer med skader og er tvivlsomme.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.