Fodbold

Fortuna sejrede sikkert

Hjørring-pigerne går ind i slutspillet som nummer to

Kirstine Pedersen scotede efter et flot kontraangreb i kampens slutning. Foto: Peter Broen
Kirstine Pedersen scotede efter et flot kontraangreb i kampens slutning. Foto: Peter Broen Peter Broen

Opdateret kl. 17:24

HJØRRING: Fortuna Hjørring kan gå ind til det kommende slutspil, efter man sikkert besejrede medaljekandidaterne fra Skovbakken med 4-0.

Det var en kamp, der blev domineret af Fortuna fra start til slut, men der skulle alligevel gå 37 minutter, før bolden lå i nettet for første gang.

Camilla Mogensen havde haft flere gode hjørnespark i første halvleg, og da hun så fik chancen på et direkte frispark et par meter udenfor feltet, satte hun den helt ude ved den nærmeste stolpe og ind i netmaskerne.

Og kort inden pausen blev det også til 2-0 for hjemmeholdet, da Tiffany Weimer trykkede af fra kanten af feltet, og Mia K. Andersen kom til at bøde for sin lave højde, da hun ikke kunne få det ellers forholdsvist bløde spark bokset over overliggeren - i stedet dumpede bolden ned bag hende og ind i mål.

I anden halvleg var det endnu engang ved at gå galt for Mia Andersen i Skovbakken målet, da indskiftede Mette V. Jensens indlæg havde kurs mål mål, men denne gang fik målmanden lige præcis bokset bolden op på overliggeren. Men 3-0 blev det på et flot kontraangreb. Nadia Nadim trak ind over midten og lagde bolden af til den indskiftede Kristine Pedersen, der sikkert bankede bolden op i nettaget.

I overtiden slog Camilla Mogensen sejren fast på en flot solotur.

Da Brøndby samtidig sejrede sikkert i deres kamp mod B1913 betyder det, at Fortuna går ind i slutspillet på andenpladsen med 23 point, mens Brøndby har 27 point med over. Derfor skal Fortuna faktisk vinde alle kampe i slutspillet for at kunne kalde sig danske mestre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden