Fortuna var snublende tæt på sejr

Brøndby udlignede få minutter før slutfløjtet

Fortuna måtte tage til takke med et enkelt point i Brøndby. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen <i>Kim Dahl Hansen</i>

Fortuna måtte tage til takke med et enkelt point i Brøndby. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

BRØNDBY:Det var ganske få minutter, som adskilte Fortuna Hjørring fra en sejr i lørdagens udekamp mod Brøndby IF. Vendelboerne indkasserede et mål i slutfasen, og derfor endte kampen 1-1.

Fortuna Hjørring tog føringen i det 82. minut, hvor bolden blev spillet på tværs til Florentina Olar. Fra en position på kanten af feltet sendte hun resolut bolden i kassen, og de tre point var derfor absolut indenfor rækkevidde.

Fem minutter senere smuldrede den drøm dog for vendelboerne, da hjemmeholdets Nanna Christiansen steg til vejrs og pandede udligningen ind.

Cheftræner Brian Sørensen havde på forhånd givet udtryk for, at holdet sandsynligvis først rammer topniveauet om nogle måneder, og derfor var han også tilfreds med resultatet på trods af den sene udligning.

- Set over hele kampen var det nok et fair resultat. Vi havde mulighederne for at lukke kampen, men de kunne også være løbet med sejren, siger Brian Sørensen.

Fortuna Hjørring har dermed to point efter sæsonens to første kampe i 3F Ligaen. Brøndby topper tabellen med fire point.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.