Sport

Fortuna vil i pokalfinalen

Flere skadede spillere er igen klar

Signe Bruun er tilbage efter ni måneders skadespause. Arkivfoto: Hans Ravn
Signe Bruun er tilbage efter ni måneders skadespause. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn NORDJYSKE Medier

HJØRRING: Fortuna Hjørring spiller mandag eftermiddag den anden semifinale mod OB i DBU Pokalen, og efter et flot comeback i den første kamp, hvor Fortuna sejrede med 2-1, så ser ambitionen om en finaleplads mere end fornuftig ud.

- Vi skal simpelthen forsvare vores forspring, og det sker ved hårdt arbejde og disciplin, siger cheftræner Brian Sørensen til klubbens hjemmeside.

- Vi er skal gøre arbejdet færdigt, så vi bliver klar til finaleopgøret, siger han.

Træneren kan glæde sig over, at angriberen Signe Bruun nu igen er i fuld vigør efter hele ni måneders skadespause, ligesom serbiske Nevana Damjanovic, der blev sparet i det første semifinaleopgør, igen er med fra start.

Skulle det lykkes at gøre arbejdet færdigt imod OB, så bliver det efter al sandsynlighed Brøndby, der venter i finalen, da de vandt 2-0 i den første kamp mod Kolding Q.

Mandagens kamp spilles på Bredbånd Nord Arena med kampstart klokken 15 - samtidig spiller Brøndby ude mod Kolding Q.

Gå til relaterede emner

Forsiden