Fortyndet kokain koster 17 personer livet i Argentina

Politiet i Buenos Aires forsøger at opspore resten af et tilsyneladende livsfarligt parti opblandet kokain.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kokain opblandet med fyldstof mistænkes for at være skyld i 17 dødsfald i Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

Yderligere 57 personer er alvorligt syge efter at have indtaget kokainen.

Myndigheder i Buenos Aires indledte onsdag en "hektisk" eftersøgning af resten af det tilsyneladende livsfarlige parti kokain for at få det væk fra gaden, før det bliver indtaget.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Eksperter er i gang med analysere stoffet i et forsøg på at finde ud af, hvad der har forårsaget dødsfaldene.

Politiet arbejder ud fra en formodning om, at kokainen med vilje er blevet blandet op som led i en strid mellem narkohandlere.

Kokainen er blevet solgt i et fattigt kvarter - "Puerta 8" i forstaden San Martín - nord for Buenos Aires. Over ti personer er indtil videre blevet anholdt.

- Denne hændelse er fuldstændig enestående. Vi har ikke et fortilfælde, siger Marcelo Lapargo, der er distriktsanklager i San Martín.

Myndigheder oplyste indledningsvis, at otte personer var døde efter at have købt stoffet tirsdag. Men som timerne gik, steg antallet af døde til foreløbig 17, mens 56 andre er indlagt på hospitaler.

- Det haster med at få fjernet giften fra markedet for at få standset salget af det, siger Lapargo.

- Der må være en masse mennesker med en pose (kokain, red.) i deres lomme, og de mange indlagte på hospitaler viser, at det vigtigste er få elimineret denne store fare.

Myndighederne opfordrer personer, som måtte have købt det potentielt dødsensfarlige narko, til ikke at indtage det.

Sergio Berni, der er sikkerhedsminister for provinsen Buenos Aires, anbefaler alle, der har købt kokain eller andre euforiserende stoffer inden for de seneste 24 timer, at skille sig af med det, de har købt.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.