Fra bolig til fattiggård og da til Hobro Alderdomshjem
Hobro Alderdomshjem fejrer i morgen (onsdag) 10 års jubilæum
Hjemmet blev oprindeligt opført af en engelsk ingeniør i 1866, og han brugte bygningen til beboelse.
Men i 1912 købte daværende Hobro Kommune stedet og omdannede det til fattiggård.
Fra 1919 blev det ændret til alderdomshjem.
I 2006 blev en omfattende og gennemgribende renovering til over 100 millioner kroner så afsluttet.
Altså for 10 år siden.
Det fejrer alderdomshjemmet med åbent hus onsdag 14. december fra klokken 15 til 17, hvor der serveres gløgg og æbleskiver.
Men tilbage til den færdige ombygning.
Alting stod nu moderne, nyt og smukt, og Hobro Alderdomshjem ligger jo med en bedårende udsigt over fjorden - og lige midt i byen.
Mange af lejlighederne har fjordudsigt og ellers udsigt til de øvrige smukke omgivelser.
På Hobro Alderdomshjem ønsker man at skabe rammer for et udfordrende og ældrevenligt miljø, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker.
Hverdagen på Hobro Alderdomshjem skal så vidt muligt ligne den hverdag, beboerne kender fra deres tidligere hjem.
- Det skal være et rart sted at være, både for beboere, pårørende og personale - og det skal være et nyt hjem, som Birgitte Sejersbøl Holm, sekretær på Hobro Alderdomshjem, udtrykker det.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.