Fra maler til minister
Tidligere Århus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen gæster onsdag 22. februar klokken 13.30 Ældre Sagen på Torvet 5 i Nørresundby. Her vil han fortælle om sit spændende liv og karriere.
Thorkild Simonsen blev uddannet som maler i 1945, tog lærereksamen i 1953 og var 1964-70 skoleinspektør i Aarhus. Samtidig var han aktiv i Socialdemokratiet, medlem af Aarhus Byråd 1966-97, rådmand 1970-82 og borgmester 1982-97.
Efter sin tilbagetræden som Aarhus’ borgmester var han desuden indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering 1997-2000.
I et bredere perspektiv afspejler Thorkild Simonsens karriere og liv de konflikter, der har præget det danske samfund siden Anden Verdenskrig. Hvad enten det har været konflikterne mellem land og by, mellem stat og kommuner, mellem højre og venstre, mellem nydanskere og gammeldanskere, mellem fattige og rige.
Det koster 75 kroner for medlemmer og 100 kroner for ikke-medlemmer at overvære foredraget. Der skal ske tilmelding på www. ældresagenaalborg.dk