Fra partyorkester til pladeband
Der er næppe det marked, den byfest eller det forsamlingshus i Nordjylland, Aabybro-bandet Spinning Wheels ikke har frekventeret i sin efterhånden 18 år lange levetid som kopiband. Men nu er det blevet tid for et stilskifte.
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:43
Siden november har Spinning Wheels holdt pause fra livet som liveband og er gået i studiet for at indspille sit første album med egne sange. Den første single "Bum Bum" er ude nu, og albummet, der får titlen "Chapter One", ventes på gaden om en måneds tid. - Det er en gammel ambition, vi nu endelig får realiseret. Nogle af numrene er 17 år gamle og har bare ligget og ventet på at komme ud, siger bandets forsanger, Morten Deleuran, også kendt som den syngende skorstensfejer. The Spinning Wheels udgav helt tilbage i 2003 singlen "The Gorilla Song", som imidlertid ikke kastede en albumkontrakt af sig. Denne gang har bandet taget sagen i egen hånd og udgiver sit materiale på eget label, Can Records. The Spinning Wheels består udover Morten Deleuran af hans storebror Dennis på trommer, Claus Valsted Pedersen på bas, Jens Varmløse på guitar og Klaus Pauli Kimere på keyboard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.