Fra røde til sorte tal i landbruget

Fremgang for både kvæg og svin, viser de første resultater. Men prognoserne peger hver sin vej

Mælkeproducenterne, der historisk set har haft stabil økonomi på et forholdsvis lavt niveau, er nu stærkere udsat for markedskræfterne end før. Sidste år gik det stærkt op - i år vil det gå ned igen, viser prognoserne. Arkivfoto: Kurt Bering

Mælkeproducenterne, der historisk set har haft stabil økonomi på et forholdsvis lavt niveau, er nu stærkere udsat for markedskræfterne end før. Sidste år gik det stærkt op - i år vil det gå ned igen, viser prognoserne. Arkivfoto: Kurt Bering

Farven skiftede fra rød til sort i landbrugets regnskaber i det forgangne år. Især kvægbrugerne oplevede med en næsten en femdobling af det samlede resultat bedre tider end længe, men også svineproducenterne havde fremgang, og for dem fortsætter den. Det viser de første årsresultater og prognoser fra landboforeningerne LandboNord og LandboSyd samt det østjyske rådgivningssamarbejde LRØ. Opgørelsen, baseret på regnskaber fra 48 kvæg-ejendomme og 61 svine-ejendomme, blev offentliggjort på regnskabs-årsmøderne i går. Op og ned i kvægbruget Kvægbrugene havde som gennemsnit et resultat af primær drift (selve landbruget) på 923.000 kroner mod 610.000 kr. året før. Men det vender igen. Prognosen for primærdriften i 2012 lyder på 759.000 kroner. Dertil kommer det offentlige tilskud i form af EU-støtte, der bidrager med cirka en halv million kroner pr. bedrift både for kvæg- og svinebrug. Men når de faste omkostninger, hovedsageligt renter, er betalt, er resultatet mindre prangende. Kvægbrugene havde sidste år et samlet resultat af landbruget på 408.000 kroner - en fremgang på hele 492.000 kroner fra året før. Allerede i år bliver det ringere igen. Tilbage til løn til landmanden på en gård med 163 hektar og 187 malkekøer i snit bliver der i år 158.000 kroner, viser prognosen. Før skat. - Gennemsnittet dækker selvfølgelig over stor variation lige fra bedrifter med rigtig god økonomi til bedrifter med udfordringer med balance i økonomien, fortæller driftsøkonomikonsulent Niels Reinhard Jensen, LandboNord. Det var især højere mælkepris og bedre kødpriser, der skabte fremgangen i 2011, men med EU-støtten afkoblet fra produktionen bliver udsvingene i priserne meget større end det tidligere var tilfældet i kvægbruget. Langsomt frem i svinebruget Modsat kvægbrugerne kan svineproducenterne i Nord-, Øst- og Sydjylland se det nye år i møde med fortrøstning. Når enhver har fået sit, bliver der 385.000 kroner tilbage til aflønnning af landmanden selv og forrentning af hans egenkapital. Det er bedre end de foregående to år. I 2010 var svinebondens indtægt på minus 170.000 kroner. Reelt set måtte han låne til privatforbruget. Sidste år sluttede med et plus på 79.000 kroner. Det er renteudgifterne, der tynger. De er vokset støt fra 1 mio. kroner i 2010 til 1,2 mio. kroner sidste år og forventet 1,3 mio. kr. i år. Mindre fald i renteudgifterne til kreditforeningerne er stort set spist op af stigninger i bidragssatserne. Resultat af den primære drift tegner sig for en stigende kurve gennem årene 2010-12: 11.037.000 kroner, 1.177.000 kroner og forventeligt 1.587.000 kroner i år. - I resultatet for 2011 indgår store værdistigninger på besætningerne, og dermed er der ikke taget hul på dækningen af de underskud, der har ramt mange bedrifter de seneste fem år, påpeger driftsøkonomikonsulent Morten Elkjær, LandboNord.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.