Frederikshavn

Fra Royal Arena til Arena Nord

D-A-D kommer direkte fra Royal Arena i København til musikfestivalen Waterline i Arena Nord

DAD spillede en intim koncert i Maskinhallen i 2014. Lørdag spiller de i Arena Nord til Waterline-festival. 

Arkivfoto: Henrik Bo
DAD spillede en intim koncert i Maskinhallen i 2014. Lørdag spiller de i Arena Nord til Waterline-festival. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

FREDERIKSHAVN: D-A-D er hovednavnet på Waterline, Arena Nords nye indendørs festival, der lørdag står til søs med rendyrket rockmusik fra klokken 17 til efter midnat.

Og D-A-D går seriøst til opgaven. Fredag aften varmer de op til koncerten med en lille generalprøve i Royal Arena, Københavns nye superarena på Amager, hvor de spiller sammen med Dizzy Mizz Lizzy.

De øvrige fem bands, der er på plakaten i Waterline, er Superscum, The Blue Van, White Dominos, Go Go Berlin og Bon Jovi Jam, der stilmæssigt alle læner sig op af D-A-D’s kompromisløse, rockmusik med fuld volumen og diverse effekter.

- Vi fik tilbudt D-A-D, og de har ligesom defineret konceptet til vores første indendørs festival, så genremæssigt kører vi det ret stramt. Næste gang rykker vi måske et helt andet sted hen, afhængigt af, hvilken interessant kunstner, vi får tilbudt, siger musik- og udviklingschef Jens Ole Amstrup.

To scener i Arena Nord

De seks bands afløser hinanden på de to scener, Ocean Stage i arenaen og Harbour Stage i den nye hal op mod Nordstjerneskolen.

Superscum fra Aalborg åbner festivalen klokken 16.45, og klokken 18 går Go Go Berlin på. Bandet er - som D-A-D - kendt for et forrygende liveshow og har tidligere spillet i Det Musiske Hus, på Knivholt og på Kulturhus Kappelborg.

Plads til 3000

En halv time efter hver koncert stiller de svedige musikere op til fotosession i foyeren, og D-A-D har også sagt ja til at mødes med nogle af deres fans bag scenen.

Royal Arena har plads til 15.500 tilskuere. Helt så mange er der ikke plads til i Arena Nord, hvor der maksimalt må lukkes 3000 ind. Torsdag var der solgt omkring 1200 billetter, men til gengæld er der ikke flere billetter til det gratis særtog, der transporterer folk hjem fra Frederikshavn lørdag nat.

- Det siger os noget om, at folk også kommer udefra til Frederikshavn for at høre rockmusik, siger Jens Ole Amstrup, der er spændt på, hvordan publikum tager imod det nye koncept.

- Vi er ikke helt i mål i forhold til vores forventninger, men lad os se, hvor mange der kommer på selve dagen, siger Jens Ole Amstrup.

Se hele programmet her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden