Fra skrot til kunst

Kursister fra Træningshøjskolen i Aalborg udstiller jernskulpturer i teatersmøgen.

Simon Kjeldsen føler selv, han har lært en masse af at arbejde med skulpturen, som han kalder "Silence, I'm reading".

Simon Kjeldsen føler selv, han har lært en masse af at arbejde med skulpturen, som han kalder "Silence, I'm reading".

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gennem de sidste to - tre måneder har kursister fra Træningshøjskolen i Aalborg arbejdet på at forvandle skrot til kunst. Resultatet er en række meget forskellige jernskulpturer, som udstilles i Teatersmøgen i Nordkraft, så andre også kan få glæde af dem. - I har samarbejdet, og I har været modige, og nu bidrager I også til kulturlivet i Aalborg. For jeres skulpturer står jo her og fortæller om jeres liv, og der kommer mange forbi og ser dem. Det så vi for eksempel i går, da vi gik og gjorde klar til udstillingen. Der kommer håndværkere, børnehaver og rundvisninger, og de ser alle sammen det, vi har lavet, forklarede Søren Thorsted i forbindelse med ferniseringen onsdag eftermiddag. Som medarbejder på Træningshøjskolen har han fungeret som en slags tovholder på projektet, som både har lært de unge at arbejde sammen og stå frem i større forsamlinger. - Det har været rigtigt, rigtigt godt. Jeg har i hvert fald lært en helt masse - både om at samarbejde men også om, hvordan man svejser og bruger en vinkelsliber, fortalte Simon Kjeldsen Han har lavet en skulptur, som han kalder "Silence, I'm reading". Og den minder ham blandet andet om en periode på halvanden måned, hvor han boede i mørke og læste en masse bøger. - Jeg har været på træningshøjskolen i fem måneder, og det har bestemt betydet en masse for min personlige udvikling, forklarede han. Ifølge Simon Kjeldsen har kursisterne også brugt hinanden, mens de har arbejdet med at fremstille deres personlige skulpturer. - Vi har snakket meget sammen og givet hinanden gode råd og ideer. Men det er selvfølgelig os selv, der har samlet dem, forklarede han. Beskæftigelsestilbud til unge Træningshøjskolen er et beskæftigelsestilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har brug for en ekstra hånd til at komme videre med deres tilværelse. Og kreative aktiviteter og produktion indgår som en naturlig del af det forløb, der gerne skulle sætte skub i deres personlige udvikling. - Vi har selv fundet de ting, vi skulle bruge til skulpturerne ude på forskellige skrotpladser, fortalte Ronnie Lynge Hvilsom. Han kalder sin skulptur for "Angst", og det vidner meget godt om den proces, han selv har været igennem. - Den ser jo både lidt skræmmende og angrebsagtig ud. Men den virker også beskyttende, for sådan kan det også være med angst, som godt kan være noget, man ligesom kan gemme sig bag, forklarede han. Ronnie lider selv af angst. Men efter et år og to måneder på Træningshøjskolen, er han nu klar til at starte på AMU Centrets linje for transport og logistik. - Jeg føler mig klar til at komme videre, så nu skal det være. Jeg vil gerne arbejde på et lager, for jeg har været i praktik tre forskellige steder, og jeg kunne godt lide lagerarbejdet, fortalte han. Ferniseringen på udstillingen blev blandt andet overværet af de unges venner og familie, og Træningshøjskolen havde også lavet en lille PR-gruppe, som hjalp til med at formidle deres budskaber. - Når jeg ser på de her skulpturer, ser jeg ikke bare en udstilling. Jeg ser også, hvad I har valgt at kalde jeres værker. Og det vidner jo om de glæder, frustrationer, oplevelser og bekymringer, som I har mejslet ned i dem, understregede Lizzi Sindbjerg, som holdt åbningstalen på vegne af Træningshøjskolens medarbejdere og ledelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Musikkens Hus bekræfter historisk milliontab – direktør udskyder orlov
Luk