Fradrag har hevet byggeplanerne op af skuffen

BoligJob-ordningen har fået os danskerne til både at sætte gang i renovering af boligen og droppe sort arbejde

Hvem vil ikke gerne spare penge? BoligJob-ordningen eller håndværkerfradraget, som det også kaldes, har fået flere til at hive byggeprojekter mm. op af skuffen. Foto: Iris/Scanpix

Hvem vil ikke gerne spare penge? BoligJob-ordningen eller håndværkerfradraget, som det også kaldes, har fået flere til at hive byggeprojekter mm. op af skuffen. Foto: Iris/Scanpix

DANMARK:Penge: Når huset mangler at blive hulmursisoleret og malet, eller vinduerne trænger til udskiftning, så har BoligJob-ordningens fradrag på 15.000 kroner af arbejdslønnen fået os danskere til at slå til i højere grad end ellers.

En ny undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Dansk Byggeri, viser, at 54 procent af dem, som har brugt BoligJob-ordningen, ikke ville have fået opgaverne udført uden fradraget eller har fået lavet håndværksopgaver i større omfang end ellers planlagt.

Det viser ifølge Dansk Byggeri, at ordningen er med til at sætte gang i lokal aktivitet og vækst.

”Vi ved, at en halv million danskere sidste år brugte BoligJob-ordningen, og det skabte 5.000 arbejdspladser fordelt ud over hele landet,” siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Hvidt kan betale sig

I YouGov undersøgelsen svarer hele 38 procent af dem, som køber sort arbejde, desuden, at de har fået udført mindre sort arbejde på grund af ordningens fradrag på udgiften til arbejdsløn.

”En af årsagerne er, at det netop på grund af BoligJob-ordningen bedre kan betale sig at købe hvidt frem for sort, og det får forbrugerne til i langt mindre grad at efterspørge sort arbejde. Når en halv million danskere sidste år brugte ordningen, og det sorte arbejde er faldet samtidig med ordningens indførelse, er det åbenlyst, at der er en sammenhæng,” mener Torben Liborius.

Det bekræfter de seneste tal fra Danmarks Statistik. Her er andelen af håndværkere, der oplyser, at de inden for det seneste år har udført sort arbejde, faldet fra 25 procent i 2011 til 14 procent i 2013.

De danskere, som sidste år brugte ordningen, trak ifølge Skatteministeriet i gennemsnit 11.500 kroner fra i skat.

/BLM/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden