Tuen

Frank Wenzel er død

Grundlæggeren af Ørnereservatet ved Tuen blev 77 år

Frank Wenzel havde en helt unik viden og kontakt med rovfuglene.Arkivfoto
Frank Wenzel havde en helt unik viden og kontakt med rovfuglene.Arkivfoto

Opdateret kl. 21:38

TUEN: Grundlægger af Ørnereservatet ved Tuen, Frank Wenzel, er død, 77 år.

Ørnereservatets skriver på sin Facebook-side, at Frank Wenzel levede og døde med fugle og familie omkring sig på sin base ved klitterne og Vesterhavet.

Frank Wenzel har sammen med sin familie udviklet Ørnereservatet til at være Skandinaviens største videnscenter for rovfugle. Det besøges hvert år af flere end 50.000 turister. De nyder godt af den tillid og det bånd, som Frank Wenzel gennem årene har opbygget til de ellers så menneskesky rovfugle. Han har blandt andet billeder af, at han sidder i en rede, mens havørnehunnen ligger på sine æg. Der klækkes hvert år mange nye falke og ørne på Ørnereservatet.

Ørnereservatet har besøg af alle verdens nationer til forevisninger, og arbejder til stadighed med forskning, der skal bidrage til en større forståelse for rovfuglene. Ørnereservatet blev tidligere i år overdraget til den yngste søn, Peter Frank Wenzel.

Falkonermesteren døde mandag 23. november. Han bisættes fra Tversted Kirke på lørdag.

Der er lagt en nekrolog op på Frank Wenzels Facebook-side.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden