Frankrig skal styre EU og finde præsident: De får meget travlt

Frankrig vil i spidsen for EU prioritere det digitale område og klimaet, vurderer Tænketanken Europa.

TOPSHOT-BELGIUM-EU-POLITICS-SUMMIT <i>John Thys/Ritzau Scanpix</i>

TOPSHOT-BELGIUM-EU-POLITICS-SUMMIT John Thys/Ritzau Scanpix

Der bliver fart over feltet, når EU for alvor tager hul på det nye år.

For Frankrig har 1. januar overtaget EU-formandskabet fra Slovenien, og ambitionerne for det halve år i spidsen er store i det franske.

Oven i de store målsætninger kommer et fransk præsidentvalg i april. Derfor vil den franske præsident, Emmanuel Macron, forsøge at nå mest muligt i EU-regi inden da, så han også kan fokusere på valgkampen.

Det bliver hektisk, lyder vurderingen fra Lykke Friis, som er direktør for Tænketanken Europa.

- Det bliver et meget specielt formandskab, fordi de får ualmindeligt travlt. Der skal være fransk præsidentvalg midt i det hele.

- Så de skal sådan set nå det hele på den halve tid. For man kan ikke have et formandskab, når man har et præsidentvalg i Frankrig. Det er urealistisk, siger hun.

I den travle tid vil Frankrig særligt prioritere fremgang i EU på det digitale område og klimaet, mener hun.

På det digitale handler det særligt om to retsakter, som ventes at reformere området. De skal erstatte op mod 20 år gamle love, som ikke er fulgt med den teknologiske udvikling.

Der er tale om Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA). De er allerede kommet et godt stykke i EU's lovgivningsproces, og nu skal de over mållinjen i løbet af foråret.

De handler om at sikre, at det er lovgivere, der dikterer konkurrencereglerne på området, og ikke techgiganterne selv.

Når de er på plads, vil de blandt andet medføre strengere regler for giganter som Google, Amazon og Apple og give mere retfærdige vilkår for de virksomheder og forbrugere, som benytter platformene.

Derudover vil reglerne kræve mere af sociale medier som Facebook, der hurtigere og mere effektivt skal fjerne ulovligt indhold som børneporno og hadefuld tale.

På klimaområdet er det den store pakke "Fit for 55", der skal følges op på.

Den indeholder tiltag på en lang række grønne områder, som skal sikre, at den samlede udledning af drivhusgasser i EU bliver reduceret med mindst 55 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

At klimaet står højt på dagsordenen, understreges af EU-institutionernes prioriterede lovforslag for 2022. Af de 138 lovforslag er klart flest - 41 styk - på det grønne område. 20 af dem er på det digitale.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.