Frankrigs største biogas-anlæg bliver nordjysk

Xergi i Støvring sikrer sig ordre til 52 millioner kroner

Sådan kommer anlægget i Hagetnau til at se ud. Det skal producere el nok til at forsyne 9000 husstande.

Sådan kommer anlægget i Hagetnau til at se ud. Det skal producere el nok til at forsyne 9000 husstande.

STØVRING:Biogas-virksomheden Xergi i Støvring har netop landet en ny ordre på byggeriet af Frankrigs hidtil største biogasanlæg. Ordren repræsenterer en værdi på syv mio. euro, svarende til 52 mio. kr.

Anlægget er Xergis fjerde ordre i Frankrig på tre år. Det skal bygges i Hagetmau syd for Bordeaux i det sydvestlige Frankrig. Byggeriet går i gang nu, og anlægget skal sættes i drift næste år.

Biogassen skal laves af restprodukter fra landbrug og fødevareindustri. Når anlægget står færdigt, vil det kunne producere elektricitet nok til at forsyne 9000 husstande. Samtidig vil det reducere CO2-udledningen med 23.000 ton i forhold til elproduktion med fossile brændsler.

- Vi har udviklet en teknologi, der gør det muligt at opnå en høj gasproduktion med mange forskellige typer husdyrgødning, organisk affald og anden biomasse på samme tid. Det bliver der taget godt imod i lande som Frankrig, Storbritannien og USA, fordi det giver kunderne en stor sikkerhed for, at de kan få tilført de nødvendige mængder og kvaliteter af biomasse på langt sigt, forklarer Xergis adm. direktør Jørgen Ballermann.

Anlægget i Hagetnau skal årligt behandle 100.000 ton gødning fra andeproduktion, 30.000 ton kvæggødning, 6000 ton fjerkrægødning og 17.000 ton restprodukter fra fødevareindustrien.

Ordren er afgivet af biogasselskabet Méthalandes.

Xergi har i dag 65 ansatte.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Chok for socialdemokrater: Thomas Kastrup takker af som borgmester
Luk