Fredelig optakt til fodboldkamp
Nordjyllands Politi melder om nul anholdte før AaB-Dinamo Zagreb
AALBORG: Nordjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at optakten til aftenens Champions League-kvalifikationskamp i Aalborg er forløbet roligt og uden dramatik.
Vicepolitiinspektør Poul Severinsen siger i pressemeddelelsen.
- Jeg vil gerne rose alle fans for at have en positiv tilgang til tingene. Stort set alle udviser lyst til at gå dialogens vej. Det kan vi kun glædes over, lyder den foreløbige status fra vicepolitiinspektøren.
Nordjyllands Politi er i forbindelse med Dinamo Zagreb besøg massivt til stede i bybilledet i Aalborg, da de tilrejsende fans fra Zagreb ifølge pressemeddelelsen er udtryk for et mere ’komplekst fanbillede’, end hvad den nordjyske ordensmagt er vant til fra hjemlige opgør i superligaen.
Også fire betjente fra det kroatiske politi deltager i indsatsen.
- Vi har været klar til at indsætte de nødvendige midler, hvis det skulle blive nødvendigt, men det har det heldigvis vist sig ikke at være påkrævet. Derfor kan jeg som sagt kun udtrykke min ros til fansene, siger Poul Severinsen, der håber, at det rolige billede fortsætter resten af aftenen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.