Dybvad

Protestlejr vil standse skifergasboring

Medstifter håber på 500 deltagere i protestlejr ved Dybvad

Onsdag middag ankom Merete Abildgård (til venstre) som en af de første til protestlejren og slog med lidt hjælp sit telt op. Der varer dog et stykke tid, inden hun kommer til at overnatte på pladsen, da hun har en datter på bare to uger. Foto: Peter Broen
Onsdag middag ankom Merete Abildgård (til venstre) som en af de første til protestlejren og slog med lidt hjælp sit telt op. Der varer dog et stykke tid, inden hun kommer til at overnatte på pladsen, da hun har en datter på bare to uger. Foto: Peter Broen

DYBVAD: På en mark nær Dybvad er den franske oliegigant Total og den statslige danske Nordsøfonden ved at gøre klar til en prøveboring efter skifergas - den første af sin slags på dansk jord.

På den anden side af vejen er en protestlejr ved at skyde op på en tilsvarende mark, og protestgruppen Total Protest som står bag lejren, har et klart mål med lejren.

- Formålet er at oplyse dem, der ikke har taget stilling til skifergasboringen, så vi forhåbentlig kan få en folkeafstemning om det på landsplan. Det er et landsanliggende, og ikke noget Frederikshavns Kommune kan bestemme for resten af landet, forklarer Jan Rosenkrantz, Hjørring, medstifter af Total Protest.

Håber på 500 deltagere

I løbet af onsdagen blev skraldespande stillet klar og de første få telte begyndte at skyde op.

- Jeg håber, at vi kommer op på omkring 50 mand i løbet af dagen, men nu må vi se. Hvis vi kommer op på 500 i alt, er jeg glad, siger Jan Rosenkrantz.

Til weekenden skulle lejren gerne være så meget på plads, at de første arrangementer kan holdes. Det er dog meningen, at lejren skal blive liggende noget længere.

- Vi har afsat et år indtil videre. Hvis det kræver mere, så må vi jo tage et år mere herude, siger Jan Rosenkrantz.

Planen er at demonstranterne kommer til at ligge på pladsen i hold, så den hele tiden vil være bemandet igennem perioden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden