Frederikshavn

Frederikshavn byder VM velkommen med musikvideo

I dag udgiver byen en lokalt indspillet musikvideo med VM-sangen ”Heart of Handball”.

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 15:59

FREDERIKSHAVN: I den kommende weekend løber VM i Kvindehåndbold af stablen i blandt andet Frederikshavn, og i den forbindelse har sangerinden Zindy lavet en VM-sang, der har fået titlen ”Heart of Handball”. Den sang har de fire unge frederikshavnere Albert Sverrisson, Liv Pedersen, Ditte My Hyttel Christensen og Andreas Holmgaard nu lavet en musikvideo til. Det er første gang, de producerer en musikvideo, og de unge filmproducenter glæder sig til at opleve, hvordan musikvideoen bliver modtaget af publikum.

I videoen optræder en lang række kendte og mindre kendte frederikshavnere: Cheerleaderholdet, FFIs U10 håndboldpiger, brandvæsnet, politiet, bibliotekaren, strikkedamerne, pizzamanden og borgmesteren.

Musikvideoen kan ses på Facebook siden www.facebook.com/heartofhandball.FRH/, hvor man også kan finde en masse anden information om VM.

Det russiske landshold var de første, der ankom til Frederikshavn i dag for at forberede sig på de indledende kampe, der fløjtes i gang lørdag den 5. december i Arena Nord i Frederikshavn. Her møder de landsholdene fra Norge, Spanien, Rumænien, Kasakhstan og Puerto Rico.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden