Tyveri

45-årig stjal kreditkort fra ældre borgere og hævede løs

Rumænsk mand dømt for adskillige tyverier og misbrug af kreditkort

Kurt Bering

Opdateret 21. marts 2022 kl. 21:07

VENDSYSSEL: I oktober og november sidste år var en 45-årig rumænsk mand på tyveri-togt. Målet var ældre borgere i dagligvarebutikker, som fik stjålet deres kreditkort af den 45-årige og medgerningsmanden.

Efterfølgende brugte de to mænd så løs på kreditkortene med kontaktløs betaling, indtil der blev bedt om en kode.

Det skete i alt 50 gange, og det lykkedes at hæve 82.000 kroner på de mange stjålne kreditkort.

Nu er den 45-årige så blevet idømt syv måneders betinget fængsel og udvisning af landet i seks år, fortæller anklager Kristina Frandsen.

De to mænd lavede deres trick-tyverier i hele landet, men 10 af kreditkorttyverierne skete i Frederikshavn og Sæby - og det var også her, at politiet kom på sporet af den 45-årige.

Det lykkedes nemlig at identificere manden ved hjælp af videoovervågning, hvorefter han blev efterlyst. Det gav pote i Køge, hvor den 45-årige blev anholdt uden for en butik, hvor han befandt sammen med en anden mand, der skulle anholdes, forklarer Kristina Frandsen.

I retten erkendte den 45-årige sig skyldig i alle forhold. Men han valgte alligevel at anke domme til landsretten i forsøget på at få en mildere straf.

Medgerningsmanden er også dømt i sagen i en særskilt retssag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden