Pressemøde om Frederikshavn Havns økonomi er slut: Her er højdepunkterne
Nordjyske fortæller her det vigtigste fra pressemødet om problemerne på Frederikshavn Havn. Havnen står til at skulle have sin økonomi undersøgt.
Opdateret 25. april 2024 kl. 11:23
De seneste dage er det gået heftigt for sig i Frederikshavn. Tidligere på ugen meddelte borgmester Birgit Hansen (S), at hun ønsker en advokatundersøgelse af havnens økonomi. Det skal byrådet tage stilling til i aften.
Status på Frederikshavn Havn og den kommende advokatundersøgelse er emnerne for det pressemøde, som Frederikshavn Kommune holdt onsdag aften. Læs højdepunkterne her:
På pressemødet deltog borgmester Birgit S. Hansen og bestyrelsesformand for Frederikshavn Havn, Karsten Dybvad.
For en måned siden måtte byrådet i Frederikshavn træde til og stille kommunegarantier for nye millionlån til Frederikshavn Havn.
- Hvis vi ikke havde stillet de nye garantier, havde havnens ledelse været nødt til at aflevere nøglerne, så det i stedet bliver en kommunal havn. Det er for mig det værste scenarie, sagde Birgit Hansen dengang.