Politi

Ældre ægtepar var for snu for tricktyv

Nordjyllands Politi mistænker tricktyv for at være på spil igen 

Genrefoto: Henrik Bo

SÆBY: Et ældre ægtepar lod sig ikke narre, da de tirsdag eftermiddag formentlig blev offer for et forsøg på tricktyveri i deres hjem på Odaslund i Sæby.

Klokken 14.20 kom en mand ind til ægteparret ved at gå ind af en ulåst bagdør.

Manden sagde, at der havde været indbrud hos en nabo. Derfor bad han ægteparret se efter, om de også havde fået stjålet penge og smykker. Herefter bad han det forbløffede ægtepar gå ud i haven.

- De nægtede begge dele, siger politikommissær Peter Skovbak, lokalpolitiet i Frederikshavn. 

Den formodede tricktyv forlod derefter huset uden at gøre mere. 

Måden, forsøget på tricktyveri, blev gjort på, får alarmklokkerne til at ringe hos Peter Skovbak.

- Det minder meget om to tricktyverier, der er foregået i Frederikshavn og Sæby, og der kan meget vel være tale om samme gerningsmand, siger politikommissæren, som derfor beder folk i området være på vagt.

- Vi ser sagerne i sammenhæng, siger han.

Manden, som trængte sig på hos ægteparret fra Sæby, beskrives som 30-40 år gammel, 170-180 centimeter høj og kraftig af bygning. Han havde grøn jakke og grønne bukser på, da han "besøgte" parret. 

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden