Ældre kvinde overraskede tyv: Var i gang med at rode køkkenskuffer igennem
Både i Elling og Ålbæk blev tyve overrasket af borgere
VENDSYSSEL: En kvinde i 70'erne fik sig mandag en stor forskrækkelse, da hun om eftermiddagen omkring klokken 15.15 overraskede en fremmed kvinde, der stod i hendes køkken.
Den fremmed kvinde var i gang med at rode i køkkenskabene i huset på Tuenvej nord for Elling, men tog flugten da hun blev opdaget, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.
Den fremmed kvinde beskrives som dansk, 160-165 cm. høj, almindelig af bygning. Hun havde mellemlangt hår og bar en lang, lys jakke. Og så kørte hun væk fra stedet i en lille, hvid bil.
Overraskede tyv i haven
På Centralvej i Ålbæk blev en indbrudstyv også overrasket. En 74-årig mand hørte omkring klokken 00.30 natten til tirsdag, at det rumsterede udenfor hans hus.
Da han gik ud for at kigge nærmere på, hvad der lavede lyden, overraskede han en mand, der gik rundt i haven med en lommelygte.
Manden stak af, da den 74-årige kom ud.
Efterfølgende fandt den 74-årige ud af, at der var stjålet el el-damecykel fra et skur, fortæller Peter Skovbak.
Manden i haven beskrives som ca. 20 år, han bar en lys hættetrøje og ellers mørkt tøj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.